Asyl-protester landet over

På initiativ fra præsterne i Hillerød vil der den 6. januar blive sat fokus på Danmarks stramme asyl politik. Over 500 irakiske flygtninge er nægtet asyl og trues med at blive deporteret til det Irak, hvor Danmark i øjeblikket fører krig.

De kan ikke udvises og har i gennemsnit være indespærret uden rettigheder i danske flygtningelejre i fem år, hvor de nedbrydes fysisk og psykisk af de elendige levevilkår og den permanente trussel om udvisning.

Disse mennesker bør få asyl og permanent opholdstilladelse. Det mener både den Flygtningekonvention, som Danmark har tilsluttet sig, kampagnen Amnesti-nu, og en lang række mennesker, der henviser til begreber som humanisme og medmenneskelighed.

»Mennesker visner for øjnene af os«

Derfor bekendtgjorde 10 præster i Hillerød kort efter jul, at de i forbindelse med gudstjenesten på Hellig Tre Kongers dag den 6. januar vil gå på gaden for at få borgernes øjne op for irakernes forhold i Sandholmlejren. Som en af initiativtagerne, Thyge Enevoldsen, sagde til politiken.dk, skal »man da have et meget koldt hjerte og være næsten blind, hvis man tror, at de her mennesker kan sendes hjem.«

Under protesten, som begyndte med, at to præster i Hillerød fik kontakt til en gruppe kristne irakere i asylcentret Sandholmlejren, vil præsterne uddele løbesedler med overskriften: »Mennesker visner for øjnene af os«. Aktionen munder ud i en forbøns-gudstjeneste for de afviste irakere.

Lokale protester

Aktionen får bl.a. opbakning fra præsteinitiativet »Der er stadig ikke plads i herberget«, som blev etableret af tre Mariager-præster ved juletid sidste år som en reaktion mod regeringens udlændingepolitik og som nu omfatter omkring 200 præster. Hillerød-præsterne har dog frabedt sig at deres aktion bliver en »kæmpe-demonstration« og opfordrer i stedet præster i andre dele af landet til at påvirke lokalt.

Inspireret af Hillerød-præsterne vil der derfor være gudstjenester eller andre aktioner i sympati med de afviste irakiske flygtninge flere steder i landet den 6. januar.

Bl.a. vil Odense domkirkes præst for flygtninge og indvandrere, Leif Munksgaard, deltage i protesten og vil desuden forsøge at få flere præster i Odense til at støtte op om sagen. Han tror, at der er flere, som vil bakke op omkring initiativet, for »når man står overfor et menneske som virkelig er kommet i klemme, så er det enhver præsts eller ethvert menneskes opgave at hjælpe.«

Den katolske præst i Sankt Nikolai Kirke i Esbjerg, Benny Blumensaat, støtter også Hillerød-præsternes protest mod afvisningen af irakiske asylansøgere og vil lave et arrangement på torvet i Esbjerg. Han mener, at »det er altid kirkens opgave at påpege, når der sker uretfærdigheder, og der gør der i de her tilfælde.«

»Almindelig medmenneskelighed«

Det er ikke kun kristne, der støtter denne aktion. Den muslimske imam, Abdul Wahid Pedersen, som er næstformand i foreningen Muslimer i Dialog, vil opfordre de muslimske flygtninge i asylcentrene til at deltage i forbøns-gudstjenesten, som afslutter protesten i Hillerød. Det samme gælder det tværreligiøse Islamisk-Kristent Studiecenter og Dansk-Irakisk Venskabsforening, som arbejder for kulturformidling og integration af irakere.

Også en gruppe af studerende ved henholdsvis Københavns Universitet og RUC vil støtte op om præsternes initiativ i Hillerød.

Protesten handler ifølge Abdul Wahid Pedersen, om »almindelig medmenneskelighed, og det er sagen uvedkommende, om asylansøgerne er kristne eller muslimer – alle er forpligtet til at bakke op.«

Ligeledes er det underordnet, hvilken religion man har selv har, når man tager stilling til denne sag. Ifølge initiativtageren fra Hillerød, Thyge Enevoldsen, er protesten mod flygtningenes vilkår »en samvittighedssag, som præsterne ikke kan tage patent på, men som berører mange danskere«.

Læs om de lokale aktioner:

Præste-protest i Hillerød

Præste-protest i Odense

Præste-protest i Esbjerg

Studerende i København

Se desuden:

Kristeligt Dagblad: »Flere muslimer støtter præsteprotest«

Mød en af de afviste irakiske flygtninge i Dagbladet Arbejderen: »I

Ingenmandsland«

Kampagnen intet menneske er illegalt