Øget ulighed og flere svage kontanthjælpsmodtagere

Uligheden er stigende i Danmark. Gruppen af fattige i Danmark er steget fra 10 procent i 2001 til 12 procent i 2005.

Det viser en ny europæisk rapport om ulighed. Sammenlignet med andre lande har Danmark færre fattige end EU som gennemsnit. Her betegnes 16 procent af befolkningerne som fattige. Sverige er det land, der med ni procent af befolkningen tegner sig for færrest fattige.

Sammenligningen af fattige fra land til land lader sig dog vanskelig opstille, for rapporten opererer med en fattigdomsgrænse efter den såkaldte medianindkomst.

Medianindkomst betegner gennemsnitsindtægten for borgerne i de enkelte lande. Fattigdom defineres herud fra som indkomster, der udgør 60 procent eller mindre af medianindkomsten.

Da der er stor forskel på medianindkomsten i de enkelte lande, viser undersøgelsen derfor mere om ulighed end om fattigdom i absolutte termer.

– Opgørelsen viser, at uligheden i Danmark er steget. Det er dog ikke så overraskende i forhold til, hvad vi vidste i forvejen, siger Finn Kenneth Hansen fra Centrer for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, til Politiken.

Finn Kenneth Hansen mener derfor ikke, at rapporten fortæller noget om hvor mange danskere, der reelt lever i fattigdom, men snarere om hvor mange danskere, der risikerer fattigdom – ud fra danske forhold.

Vismændenes rapport
I december 2006 udgav Det økonomiske Råd en rapport, »Fattigdom i Danmark«, der kortlagde, at 165.000 danskere kan defineres som fattige. Det er 30.000 flere end otte år tidligere.

De såkaldte Vismænd i Det økonomiske Råd opererede i deres rapport også ud fra en medianindtægt, men fastlagde her en fattigdomsgrænsen ved 50 procent af gennemsnitsindkomsten.

Ifølge de Vismændene er de fattige især enlige med mere end ét børn, unge indvandrere og københavnere. Rapporten påviste desuden, at de fattige ofte har dårligt helbred eller lider af psykiske sygdomme. Og så er de fleste mænd.

Fattigdom er i høj grad et ungdomsfænomen. Andelen af fattige unge er tredoblet siden 1988. Det skyldes ifølge Vismændene blandt andet, at kontanthjælpen for de unge er sat ned for at presse dem i uddannelse eller arbejde.

Endvidere er flygtninge og indvandrere oftere fattige end etniske danskere. Det skyldes ikke mindst den såkaldte starthjælp, men også at det er mere almindeligt at have flere børn i denne gruppe end i den tilsvarende gruppe af danskere.

De enlige forsørgere med flere børn figurerer ofte i statistikken over fattige, og de er en af de grupper, der har meget svært ved at komme ud af fattigdommen. De samme gælder de fattige, der ingen uddannelse har.

Mange personer figurerer kun i fattigdomsstatistikken i kort tid. Over halvdelen af de fattige befinder sig kun i gruppen i mindre end et år, eksempelvis på grund af skilsmisse, familieforøgelse eller midlertidig arbejdsløshed.

Renset for unge i uddannelse opgør Vismændene fattigdomsgruppen i Danmark i 2004 til knap fem procent af befolkningen – eller 165.000 personer .

Den nye europæiske rapport opgør på grund af den ændrede regnemetode derimod gruppen til 12 procent af befolkningen i 2005.

3.000 flere svage kontanthjælpsmodtagere
Inden for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, bliver der flere og flere af de allersvageste. Det fremgår af et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday fra Det Radikale Venstre.

Kontanthjælpsmodtagere opdeles i fem såkaldte matchkategorier, og siden i sommer er antallet af i matchkategorierne fire og fem steget med 3.000 personer. I juni 2006 var der knap 53.000 personer i disse grupper, i slutningen af november var tallet steget til knap 56.000.

Procentvis er matchgruppernes andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere også steget. I juni udgjorde de 63 procent af gruppen, i november hele 69 procent.

Opdelingen i matchgrupper er et forsøg på at skitsere, hvor »arbejdsmarkedsparate« de arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere er. Matchgrupperne et, to og tre anses for at ’passe’ mere eller mindre til arbejdsmarkedets krav. Matchgrupperne fire og fem er straks sværere at få i arbejde.

Personerne i matchgruppe fire og fem har ofte alkoholproblemer eller er psykisk syge.

Befolkningen imod ulighed
Stigningen i uligheden og det voksende antal fattige med massive problemer, står i modsætningen til befolkningens ønsker.

En meningsmåling foretaget for Nyhedsbrevet 3F viste i december 2006, at befolkningen ikke mener, at den borgerlig-liberale regering gør nok for at dæmme op for den sociale ulighed.

48 procent af befolkningen erklærede sig enig i, at regeringen ikke gør nok for at dæmpe social ulighed. Kun 28 procent var uenige.

Rådet for Socialt Udsatte og dele af den parlamentariske opposition har stillet krav om en officiel fattigdomsgrænse. Men regeringen har ikke ønsket at sætte fattigdom på formel.

Læs artiklen »EU: Uligheden i Danmark stiger« i Politiken

Læs artiklen »Flere arbejdsløse har fået det værre« i Politiken

Læs artiklen »Økonomis fælde og kontant fattigdom: De fattige er ...« i Politiken

Læs artiklen »Danskerne vil have uligheden mindsket« i Politiken