Turen til Fakta er blevet sværere for forældre på kontanthjælp i år end sidste år.
Danskere på overførselsindkomst har nemlig oplevet et reelt fald i deres levestandard på 0,6 procent. Samtidig har mellemindkomstgrupperne fået en fremgang på mellem 0,7 og 1,8 procent.
Det viser en ny rapport, som CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har lavet for Rådet for Socialt Udsatte.
– Den gamle tanke om, at når alle bliver rigere, kommer det også de fattigste til gode, holder ikke længere. Der er nogle, der ikke bare sakker bagud, men reelt bliver fattigere i kroner og øre. Det gælder først og fremmest de, der er på kontanthjælp, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt.
Kontanthjælpsmodtagernes indkomstfald skyldes først og fremmest de sidste par års voldsomme prisstigninger på fødevarer og energi.
– Jo færre penge du har, jo større er den del af din indkomst, der går til madbudgettet. Derfor rammer prisstigningerne på især fødevarer de fattigste ekstra hårdt, fortæller cand. polit. Finn Kenneth Hansen fra CASA.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96