En massiv bølge af militant universitetspolitiske aktivisme er de seneste måneder skyllet hen over Europa, især de sydeuropæiske lande, hvor hundredvis af studerende har besat deres universitetet og blokeret motorveje og anden offentlig infrastruktur i et forsøg på at yde modstand mod den generelle markedsgørelse, der i disse år rammer hele forsknings- og uddannelsessektoren i EU.
Men mens deres græske, spanske, franske og italienske kollegaer har været på barrikaderne i kampen for at bevare et uafhængigt universitet og tålelige studieforhold, har danske studerende primært haft travlt med at gå til eksamen og passe deres studier.
– Jeg oplever, at alt for mange danskere universitetsstuderende nøjes med at sidde på en kaffebar og brokke sig over de forringelser, der i disse år rammer universiteterne, og som i høj grad også forværre de studerendes egne arbejdsforhold, siger Sune Auken til Modkraft.dk.
Udover at være lektor i dansk på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab har han de seneste år markeret sig som en af forskningsminister Helge Sanders (V) skarpeste modstandere i den danske universitetsverden.
Sammen med andre kritiske lærekræfter på bl.a. Københavns Universitet og RUC har han bl.a. oprettet bloggen »forskningsfrihed« og var en af drivkræfterne bag en større underskriftindsamling i efteråret 2008 vendt mod den nye styrelseslov, der blev indført på landets højere læreanstalter i 2003.
– Dem, som er aktive, gør det godt. Jeg har haft mest at gøre med Studenterådet her i København, og de gør et storartet arbejde. Det samme gælder de andre universitetspolitisk aktive studerende, jeg har haft kontakt til. Problemet er bare, at de udgør et forsvindende mindretal, forklarer Sune Auken, der har svært ved at forstå, at det store flertal af studerende forholder sig så passivt i forhold til de voldsomme forandringer, der rammer forsknings- og uddannelsesinstitutioner i disse år.

– I betragtning af, hvilken grotesk situation de studerende efterhånden ender i med de her forringelser på universiteterne, er der en radikal mangel på aktivitet blandt de studerende. Sløvheden og manglen på offensivt engagement er så udtalt, at det ikke en gang er muligt at sige, hvad effekten ville være, hvis de rent faktisk tog sig sammen og gjorde noget.
Den sydeuropæiske blokade- og besættelsesbølge har aktualiseret spørgsmålet om universitetspolitisk strategi, herunder spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at tage skrappere, mere militante former for protest i brug.
Sune Auken er dog ikke sikker på, at de danske studerende skal lade sig inspirere af deres sydeuropæiske kollegaer.
– Jeg vil nødigt have, at modstanden mod nyordningen på universiteterne bliver identificeret som et særligt venstreorienteret forehavende. Og der er en tendens til at opfatte aktionsformer som strejker og besættelser som noget, der hører venstrefløjen til. Jeg tror man kan nå rigtigt langt med andre, mere argumenterende, kanaler og andre typer af aktioner, hvis man for alvor kan få de studerende til at vågne op. Jeg er bange for, at strejker og besættelser vil virke kontraproduktive, fordi de bringer en forkert form for opmærksomhed, siger han.
Den vurdering deles ikke af Andreas Mulvad, der er studenteraktivist og blandt initiativtagerne til »Reboot68«, et projekt der løb af stablen i maj 2008, og som handlede om, hvordan danske studerende kunne genopvække den aktivistiske ånd fra maj 1968.
Læs artikel på Modkraft.dk: »Studerende besætter legendarisk venstrefløjsuniversitet i New York«
– Jeg tror lidt Sune Auken forveksler kampformer med målsætninger. At en blokade, demonstration eller besættelse skulle være særligt venstreorienterede metoder er udtryk for en ret flad forståelse af disse kampformer. Jeg synes det er gode metoder at bruge, fordi det er noget, der virker og er effektivt, hvis man vil have en grundlæggende debat i gang, som kan få dynninger ind i det politiske system og som er synlig i pressen, siger Andreas Mulvad, der netop er kommet hjem fra et studieophold i Barcelona, hvor han på tætteste hold fulgte med i, hvordan spanske studerende aktionerede, bl.a. ved at besætte den catalanske storbys gamle universitetet, herunder rektors kontor.
– Hvis man vil have ændringer i systemet, er man er nødt til at lægge et eksternt, generelt pres i samfundet og få åbnet for en diskussion om, hvilken rolle universiteterne skal have. Det nytter ikke noget, at man har kampformer, som man ved er effektive, men på forhånd udelukker, fordi man er bange for, at det vil sende forkerte signaler, siger han og tilføjer:
– Vi får en ny universitetslov i løbet af de kommende måneder. Så det ville være helt utænkeligt at forestille sig, at der ikke kommer en ny studenterbevægelse, der vil kæmpe for at ændre den lov, vi har nu.
Sune Auken vil imidlertid heller ikke helt afskrive sig værdien af mere »kontante« aktionsformer.
–Jeg er indstillet på at støtte hvad som helst der kunne have en virkning, så længe det foregår på en fredelig måde. Og døvheden på det her område taget i betragtning kan det godt være, at der er brug for relativt drastiske metoder. Men hvis der går vold i det her, og nogen anvender fysisk magt mod konkretpersoner er sagen tabt, siger han.
Den politiske udvikling kan imidlertid vise sig hurtigt at gøre Sune Aukens studenterkritik til skamme.
Mandag den 2. februar spillede regeringens skattekommission ud med et forslag om, at SUen skal nedsættes fra de nuværende seks år til 4. Udspillet kan vise sig at få de studerende op af stolene. I hvert fald er der i morgen annonceret stormøder på flere af landets universiteter. På RUC har Studenterrådet indkaldt til stormøde kl. 12, mens de studerende på Københavns Universitet mødes kl. 16 for at diskutere og planlægge initiativer mod SU-forringelser.
Samtidig har studenterrådene på Århus Universitet og Syddansk Universitet i Odense allerede få timer efter offentliggørelsen af skattekommissionens udspil været ude med hård kritik af forslaget.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96