Annonce

Hamburg
14. november 2014 - 1:34

'Rote Flora': Mangeårig aktivist afsløret som politiagent

Efter Iris Plate i november 2013 blev afsløret som politiagent, har en ”researchgruppe i Rote Flora” udarbejdet en rapport, der dokumenterer politikvindens virke i miljøet. Denne undersøgelse er nu offentliggjort.

På en grå novemberdag sidste år optræder politikvinden Iris Plate på et offentligt møde om ”islamistisk ekstremisme”. Hun deltager som medarbejder i Hamburgs kriminalpoliti / Landeskriminalamt (LKA) afdeling 7014 ...

Blandt tilhørerne på mødet er en tidligere bekendt, som hun for lang tid siden havde et tæt forhold til. Fra dette øjeblik ved tilhøreren, at rygterne om den tidligere Rote Flora-aktivist ”Iris Schneider” var sande...

Politikvinden Iris Plate var i seks år fordækt aktiv i Hamburgs venstreorienterede miljø. Først og fremmest i og omkring det venstreradikale kulturcentrum ’Rote Flora’. Senere deltog hun også som undercover i flere andre politiske projekter - som for eksempel i de sociale bevægelsers radio ”FreiesSenderKombinat“ (FSK).

 Politiagent Iris Plate

Politikvinden, der optrådte under navnet ”Iris Schneider”, havde i en periode seksuelle forhold til en række lesbiske aktivister fra det venstreradikale miljø, som hun bl.a. lærte at kende i en queer kick-boksnings gruppe.

På denne måde blev hun omfattende informeret om de enkelte gruppers aktiviteter. Både om de offentligt førte diskussioner i miljøet, men også i et vist omfang om ikke offentligt planlagte aktioner. Statsapparatet fik dermed et dyberegående indblik i Hamburgs venstreradikale miljøs politiske, sociale og kønspolitiske strukturer.

 

Redaktion: 
Emneord: 

Annonce