Selvom de colombianske vælgere har sagt nej til regeringens fredsaftale med FARC, erklærer både oprørsgruppen og præsidenten, at de ikke giver op. »Frygteligt skuffende,« lyder det fra Enhedslistens Ulrik Kohl, der har fulgt forhandlingerne tæt.
Opdateret med kommentar fra Ulrik Kohl
Med 50,21 procent af stemmerne for et nej til fredsaftalen og 49,78 for et ja, har colombias vælgere afvist den fredsaftale mellem regeringen og oprørsgruppen FARC, som ellers blev underskrevet ved en større ceremoni i sidste uge.
Meningsmålingerne tydede på et klart ja, og derfor chokerer resultatet både regeringen og FARC.
Billeder af grædefærdige ja-vælgere er allerede gået verden rundt i medierne
Colombians heartbroken as slim majority votes NO against peace agreement. #ColombiaDecide pic.twitter.com/9upzzHQOav
— teleSUR English (@telesurenglish) 3. oktober 2016
Kun lidt under 40 procent af vælgerne stemte til valget, skriver Tele Sur.
- Det er frygteligt skuffende, og det er tydeligt, at der var stort flertal for et 'ja' de steder, hvor der har været krig. Og der har også været flertal for et ja i hovedstaden Bogota. Men i alle de store byer, hvor der ikke har været krig, var der flertal for et 'nej', siger Ulrik Kohl, der er byrådsmedlem for Enhedslisten i København og tidligere er dømt seks måneders betinget fængsel for terrorstøtte, da han som del af gruppen Fighters+Lovers blev kendt skyldig efter terrorlovgivningen for at støtte FARC med radioudstyr for noget af de overskud gruppen fik ved at sælge t-shirts.
FARC er netop fjernet midlertidigt fra EUs terrorliste.
Ifølge Ulrik Kohl er der lige nu tre forklaringer i de colombianske medier på, hvorfor det blev et 'nej'.
- Den ene er, at præsident Santos i stigende grad er upopulær. Denne afstemning har været næsten fifty-fifty, og hans tilslutning ligger i hvert fald 20 procentpoint lavere. Og mange nej-setmmer kommer fra folk, der synes, han er en dårlig præsident, forklarer Ulrik Kohl.
- Den anden forklaring er, folk i de store byer kender gureillaen fra tv. Og det er et ekstremt negativt billede, der tegnes her. Det har spillet en læmpe rolle, at de har så dårligt et image i de byer, som ikke er berørt af krigen.
Den tredje årsag har ikke direkte noget med fredsaftalen at gøre, forklarer han.
- Præsidentens kampagneleder for ja-kampagnen er en af de få, åbne homoseksuelle politikere i landet. Det har fået det katolske højre på barrikaderne, og det har virket som en våd klud i hovedet på de meget konservative dele af det colombianske samfund. Hele debatten om blandt andet homoseksuelles rettigheder og seksualundervisning har fyldt nærmest fyldt mere end fredsaftalen den seneste tid.
Aftaleparterne giver ikke op.
»Med dagens resultat, ved vi, at vores udfordringer som en politisk bevægelse er stadig større og kræver, at vi bliver stærkere for at opbygge en stabil og varig fred. FARC-EP fastholder sin vilje til fred, og gentager sin vilje til at kun bruge ordet som våben, når fremtiden skal bygges op. Til det colombianske folk, der drømmer om fred, regn med os,« skriver FARC i en kort erklæring.
Timochenko: To the Colombian people that dream of peace, you can count on us. #ColombiaDecide pic.twitter.com/ygPsDLy57O
— teleSUR English (@telesurenglish) 3. oktober 2016
Også præsident Juan Manuel Santos erklærer, at han vil fortsætte med at arbejde for en fredsaftale.
- Jeg er garant for landets stabilitet, min pligt er at opretholde den offentlige orden, samtidig med at søge fred for landet, siger han ifølge Tele Sur.
President Juan Manuel Santos: The definitive and bilateral cease-fire and end of hostilities remains and will continue. #ColombiaDecide pic.twitter.com/XdCkm1X6ik
— teleSUR English (@telesurenglish) 3. oktober 2016
Læs også:
Fredsaftale i Colombia: Jagarfky afbrød fredsceremoni
Efter 51 års væbnet konflikt er fredsaftale på plads i Colombia
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96