Annonce

Solidaritet
16. august 2012 - 11:39

Den Lille Havfrue kalder til kusse-oprør

Danske feminister har allieret sig med Den Lille Havfrue i kampen for befrielse af den russiske punk-protestgruppe Pussy Riot.

Den Lille Havfrue fik torsdag morgen trukket en lyserød hue over hovedet og sat et skilt om halsen med teksten »Free Pussy Riot Now!«.

Bag happeningen står en gruppe feminister, der ønsker at udtrykke deres støtte til tre fængslede medlemmer af det russiske punk-performance band Pussy Riot.

De tre bandmedlemmer har siddet fængslet siden februar og risikerer tre års fængsel på grund af en regeringskritisk protest i en russisk-ortodoks kirke i Moskva.

I en kort aktionserklæring sendt til Modkraft, skriver de danske aktivister på vegne af nationalsymbolet på Langelinie:

»Kære Vladimir Putin

Havfruerne vil altid støtte Pussy Riot. Løslad fangerne nu!

Mvh

Den Lille Havfrue, København«

Læs artiklen »Dansk opbakning til russiske punk-feminister« hos Modkraft.

Læs artiklen »Pussy Riot – symbol på kampen for demokrati i Rusland« hos Autonom Infoservice.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce