Efter colombianernes nej: Frygter for de politisk aktive

Hvorfor blev det et nej til fredsaftalen i Colombia?

Chokket sidder stadig i ja-sidens tilhængere. Også i Danmark.

Billedet af grædefærdige colombianere ramte de danske tv-skærme mandag morgen, og senere på dagen talte Modkraft med Marie Hagensen, der er aktiv i Colombia Solidaritet, som samarbejder med bonde-, fag- og sociale bevægelser i Colombia.

Hun har flere gange været i Colombia, sidste gang i sommers, hvor hun interviewede politiske fanger fra FARC.

Læs mere om afstemningen i Colombia: »Colombias vælgere siger nej til fredsaftale«

Læs mere om fredsaftalen: »Efter 51 års væbnet konflikt er fredsaftale på plads i Colombia«

Læs beretning fra underskrivelsen af aftalen her: »Fredsaftale i Colombia: Jagerfly afbrød fredsceremoni«

Planen var oprindeligt, at fredsaftalen skulle underskrives, mens hun var dernede. Ceremonien blev udskudt. Men på vej hjem i flyet var hun fuldstændig overbevist om, at det ville blive et ja, når den aftalen skulle til folkeafstemning.

- I flyet på vej hjem sad jeg ved siden af en kvinde fra byen og fra den højere middelklasse. Hun var på vej til Texas for at besøge sin familie, og hun boede selv i et beskyttet område i Bogota. Ifølge hende var fredsprocessen en farce. Det var fuldkomment tåbeligt, at man kunne finde på at forhandle med folk fra FARC. Hun mente tydeligvis, at fredsaftalen skulle stemmes ned, og det var også tydeligt, hun aldrig selv har været personligt påvirket af konflikten, fortæller Marie Hagensen.

Mordere og banditter

- Det var interessant at møde hende, for de fleste, jeg omgås med i Colombia, er organiserede og engageret i en form for social kamp. Hun repræsenterede noget helt andet.

Og hvorfor er kvinden i flyet interessant? Kigger man på stemmefordelingen i Colombia, har ja-siden stået stærkest i de landområder, der har været hårdest ramt af konflikten, forklarer Marie Hagensen. Det samme gælder storbyer som Bogota og Cali. 

- Men for en stor del af den colombianske befolkning, som ikke har været direkte påvirket af konflikten, har været påvirket af skræmmebilleder gennem medierne. Hvis man er vokset op med et billede af, at FARC udelukkende er mordere og banditter, har det nemt at lade sig overtale af nej-siden. For hvorfor vil man så have banditter ind i parlamentet, betale løn til dem eller stole på, at de vil fortælle sandheden? siger Marie Hagensen.

Jordejere vil holde på deres territorier 

Nej-sidens store fortaler har været Álvaro Uribe fra partiet National Enhed, der er tidligere præsident i landet fra 2002 til 2010 og nu er senator i Antigua. Han er tidligere guvernør i Antioquia, hvor narkohøjborgen Medellin er hovedby, og repræsenterer ifølge Marie Hagensen de store jordejere i landet, som ønsker at fastholde kontrollen med deres områder.

For dem er fredsaftalen problematisk, fordi en del af aftalen blandt andet går på en redistribuering af jord og landområder til nogle af landets fattigste, forklarer Marie Hagensen. 

- At nej-siden har vundet viser, at jordejerne ikke er villige til at afgive noget af deres land. De har desuden været med til at finansiere de paramilitære styrker, der har kæmpet mod FARC og andre oprørsgrupper. Det kan også tyde på, at den væbnede konflikt kan være med til, at de kan bevare deres magt, siger hun.

Læs også: »Colombia: Kun et uafhængigt retssystem kan sikre retfærdighed, siger menneskeretsforkæmper«

FARC fjernet fra terrorliste

Álvaro Uribe er desuden interessant, fordi han kom til magten i 2002 efter flere års fredsforhandlinger, forklarer Marie Hagensen.

- Man havde ryddet et stort landområde i Caqueta til fredsforhandlingerne. Regeringen afvæbnede FARC og gjorde dem til den officielle myndighed i området. Forhandlingerne brød sammen, og ved det følgende præsidentvalg i maj måned 2002 kom Uribe til magten. Han bombede efterfølgende området sønder og sammen og forfulgte folk fra derfra. Det er en erfaring, man kan have for øjet, når en fredsaftale bryder sammen, forklarer hun.

EU har netop fjernet FARC fra terrorlisten, og Marie Hagensen regner ikke med, at folk bliver forfulgt i morgen, men hun har sine bekymringer for både de politiske fanger, hun mødte sidste gang, hun var i Colombia, men også de organisationer, hun har samarbejdet med gennem årene.

Læs også »Multinationale risikerer tiltale for terror - Coca-Cola beskyldt for støtte til dødspatrulje«

Mærkede fangernes håb

- I forbindelse med fredsprocessen har det været nemmere at komme ind i de colombianske fængsler. Vi mødte politiske fanger, som var kommet ud af højsikkerhedsfængslerne og var overflyttet til fængsler kun for FARCs fanger. Vi mærkede deres håb, for de var kommet et skridt nærmere på at komme ud. Måske de slap for at sidde i fængsel i 60 år. Nu er fremtiden igen helt usikker for dem, forklarer hun.

Men udover erklærede FARC-støtter har mange fra fagbevægelsen og sociale bevægelser åbent bakket op om fredsprocessen og kæmpet for social retfærdighed og for redistribueringen af landets ressourcer, som var en del af fredsaftalen.

- Derfor har de også offentligt erklæret sig for socialister, kommunister eller sagt, at de har politiske dagsordener til fælles med FARC. Det gør mig bekymret. Jeg ville ikke være så urolig, hvis FARC i morgen nedlagde våbnene og blev til et legalt politisk parti. Men hvis afstemningen nu betyder, at FARC igen bliver en illegitim gruppe og går fra at være nogen, man kan forhandle med til at være terrorister i statens øjne, bliver det et problem, siger Marie Hagelund og tilføjer: 

- FARC skal nok klare den og søge op i bjergene. Men hvad med alle menneskerettighedsforsvarende, lederne for bonde- og studenterbevægelsen? De bliver allerede forfulgt, men jeg frygter, vi ser en optrapning. Colombia har i forvejen et rygte for at være det farligste land at organisere sig fagligt i. Man har altid sagt for sjov, at det er sværere at starte en fagforening end en guerillabevægelse.

Præsident Santos afholdt et møde mandag med næsten alle politiske partier for at starte en ny dialog om, hvordan fredsaftalen kan reddes.

Parlamentarikere involverede i korruption 

Marie Hagelund ser trods sin pessimisme en mulighed:

- Nu kan fredsaftalen ikke implementeres samlet i den colombianske konstitution. Men i princippet vil man kunne behandle fredsaftalens enkelte dele i kongressen punkt for punkt og gøre det til lovgivning. Men i kongressen er store dele af befolkningen ikke repræsenteret, og mange parlamentarikere har samarbejdet med paramilitære og været involverede i korruptionssager.

Derfor er det også flere ting ved fredsaftalen, som parlamentet næppe vil stemme igennem, vurderer Marie Hagensen.

En del af fredsaftalen går nemlig ud på, at sikre plads og repræsentation i parlamentet til folk fra de konfliktramte områder. En anden del går på, at ikke kun FARC, men også militæret, paramilitære grupper og dem, som har finansieret de væbnede aktører, kan stilles for en uafhængig domstol. 

Læs mere om afstemningen i Colombia: »Colombias vælgere siger nej til fredsaftale«

Læs mere om fredsaftalen: »Efter 51 års væbnet konflikt er fredsaftale på plads i Colombia«

Læs beretning fra underskrivelsen af aftalen her: »Fredsaftale i Colombia: Jagerfly afbrød fredsceremoni«

Læs også »Multinationale risikerer tiltale for terror - Coca-Cola beskyldt for støtte til dødspatrulje«

Læs også: »Colombia: Kun et uafhængigt retssystem kan sikre retfærdighed, siger menneskeretsforkæmper«