Annonce

Interview
17. april 2015 - 16:46

Fredsproces fortsætter på trods af FARC-angreb i Colombia

Et militært sammenstød mellem colombianske oprørere og regeringsstyrker får den colombianske regering til at ophæve bombestop mod guerillaens baser, men ikke stoppe fredsforhandlinger. Det er positivt, siger Christine Lundgaard, dansk latinamerikakender, som til gengæld har svært ved at være optimistisk i forhold til udfaldet af forhandlingerne.

Et væbnet sammenstød mellem guerillaer fra den colombianske oprørsbevægelse FARC (Fuerzas Armadas Revolutionarios de Colombia) og regeringssoldater kostede tirsdag den 14. april omkring midnat lokal tid omkring 10 regeringssoldater livet og sårede mindst 17 andre.

Der er ikke meldinger om antallet af dræbte og sårede på FARC´s side.

FARC angreb en lejr, som militæret havde opslået på en sportsplads i byen Buenos Aires i den sydvestlige provins Cauca. 

FARC har i pressemeddelelse udsendt af organisationens forhandlingsdelegation på Cuba torsdag den 16. april bekræftet episoden, som den kalder selvforsvar:

»Som følge af hærens militære belejring har FARCs lovlige reaktion resulteret i 10 døde soldater og 18 sårede i Buenos Aires, Cauca kommune«, hedder det i meddelelsen. Den fortsætter:

»Offentlige udtalelser fra højtstående embedsmænd gør det klart, at begivenhederne fandt sted i forbindelse med intense antiguerilla-operationer, der har været stigende lige siden starten af våbenhvilen.«

Læs kommunikéet »Let's keep our heads cool: FARC-EP« hos FARC

– Der har hele tiden været kampe, siger Christine Lundgaard, der er latinamerikakender fra Internationalt Forum til Modkraft.

–  Det nye er, at der er så mange regeringssoldater, der bliver dræbt på en gang, og det giver en voldsom reaktion fra regeringens og militærets side. FARC har i flere omgange erklæret ensidig våbenhvile med ret til selvforsvar. FARC siger, at man beklager det skete, men at det er sket i selvforsvar som følge af en militær belejring, siger hun.

Et forudsigeligt sammenstød

Det militære sammenstød ikke kommet ud af den blå luft. Fire dage før havde lokale myndigheder bedt om, at militæret fjernede lejren, fordi det udgjorde en sikkerhedsrisiko for lokalbefolkningen og dermed er i strid med folkeretten.

Få timer efter angrebet ophævede Colombias præsident Juan Manuel Santos et månedlangt stop for luftbombardementer mod FARC’s stillinger

Men han har til gengæld ikke bebudet et stop for de fredsforhandlinger, som den colombianske regering fører med oprørsbevægelsen i Havanna, Cuba, og som startede i november 2012.

Den omfattende militære optrapning i området i dagene efter episoden, har indtil nu kostet mindst fem civile døde. Området er normalt kontrolleret af FARC.

– Disse begivenheder viser et tungtvejende behov for at fremskynde forhandlingerne for at afslutte konflikten. Det er en krig, vi er nødt til at afslutte, skrev præsidenten på Twitter kort tid efter sammenstødet i Buenos Aires.

I et andet tweet afviste Santos, at indgå en aftale om våbenhvile med FARC, før en endelig fredsaftale er på plads.

Det står i modsætning til FARC, der den 20. december 2014 erklærede en »ensidig« våbenhvile.

Læs artiklen » Colombia resumes air raids on rebels after 11 troops killed« hos The Journal Times.

Læs artiklen »Cauca in crisis: 5 civilians killed after FARC attack sparks military counteroffensive« hos Colombia Reports.

Læs artiklen »Præsident forlænger bombestop mod guerillalejre i Colombia« hos Modkraft.

Samme situation som før luftbombestop

Christine Lundgaard fortæller, at det eneste skridt regeringen har taget i forbindelse med fredsforhandlingerne, er indførslen af et midlertidigt stop for bombardementer fra luften.

– Det er bombardementer af det, man gætter på, er FARC-stillinger, dvs. man bomber store områder, hvor der også bor civile, og hvor der er dyrkede marker, hvor der er jungle og dyreliv. Og det går man i gang med igen nu, siger hun.

– Nu er parterne tilbage ved situationen før 9. marts, hvor præsident Santos erklærede luftbombestop. FARC har erklæret ensidig våbenhvile med ret til selvforsvar, og regeringen fortsætter krigshandlingerne for fuld udblæsning, siger hun.

Parterne langt fra hinanden

På trods af krigshandlingerne ser de igangværende fredsforhandlinger i Havanna ud til at fortsætte:

– Der bliver forhandlet på livet løs. Begge parter er meget interesserede i at nå frem til en aftale. Det er ikke sket før i den række af fredsforhandlinger, der har været , at parterne er nået så langt som denne gang. Det er positivt, at Santos ikke benytter denne hændelse til at afbryde fredsprocessen, sådan som det tidligere er sket, siger Christine Lundgaard..

Men hun har svært ved at være optimistisk i forhold til udfaldet af de igangværende fredsforhandlinger.

Det begrunder hun med, at delegationerne hidtil er gået uden om og har gemt de sværeste spørgsmål til de afsluttende forhandlinger.

– De grundlæggende spørgsmål som en reel omfordeling af jord, eller de multinationale selskabers ageren i Colombia eller spørgsmålet om befolkningens inddragelse i en fredsaftale er ikke blevet gennemdiskuteret, fordi parterne har erkendt, at de står milevidt fra hinanden, siger hun.

Men et af de tre færdigbehandlede punkter er en jordreform?

– Ja, det er rigtigt, man er blevet enige om en jordreform. Men det, der handler om en egentlig omfordeling af jord, berører de nuværende aftaler ikke. Selv om begge parter har en interesse i at afslutte konflikten på baggrund af vidt forskellige mål, så tror jeg, at det bliver utrolig svært at nærme sig hinanden på de grundlæggende politiske og økonomiske spørgsmål, siger hun.

– FARC kigger mod de nærmeste latinamerikanske naboer og er inspireret i forhold til omfordeling af værdierne, en ny grundlov og befolkningens råderet over naturressourcerne, mens den colombianske regerings  drøm er at åbne landet for flere multinationale selskaber og investeringer uden betingelser i forhold til arbejderrettigheder eller miljøkrav, siger Christine Lundgaard.

– Der er mange udenlandske selskaber, som glæder sig til, at borgerkrigen slutter i Colombia, så de kan investere endnu mere i colombianske råstoffer og udnytte, at der stort set ikke findes arbejderrettigheder eller miljøhensyn. Danmark har sidste efterår åbnet en helt ny ambassade i Bogotá for at fremme danske erhvervsinteresser, fortæller hun.

Hvordan er situationen i forhold til den anden store guerilla ELN - Ejercito Liberation national?

– Den er ikke med i forhandlingerne, men både FARC og de folkelige bevægelser i Colombia presser på, at for at der skal være en samlet fredsaftale med FARC og ELN. Det vil regeringen ikke gå med til, fordi den er klar over, at den bliver mere presset, hvis modparterne får lov at slutte sig sammen og lave et samlet forhandlingsoplæg, siger Christine Lundgaard.

– Derfor opererer regeringen med, at ELN skal indgå i en separat forhandling. Der er indledende forhandlinger om en dagsorden for sådan en proces Jeg tror desværre ikke, at det vil lykkes at få det til at blive en fredsproces med begge oprørsbevægelser, siger hun.

Læs FARC's vurdering af forhandlingerne på organisationens hjemmeside (englsk-sproget)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce