Annonce

Borgerinitiativ
14. juli 2014 - 15:54

Giv flaskesamlere en hjælpende hånd med hjemmebygede pantkasser

– Vi beder københavnerne om hjælp til at sikre større værdighed for de mest udsatte i samfundet, lyder det fra aktivister bag specialdesignede pantkasser, som nu placeres ved siden af skraldespandene i det offentlige rum.

Græsrodsaktivister fra ILLEGAL Magasin og projektet Pantbørsen er gået sammen om en ny kampagne, der skal gøre livet lettere for socialt udsatte, der samler flasker og panter dem for at få til dagen og vejen.

De frivillige aktivister er begyndt at fremstille specialdesignede pantkasser af affaldstræ, og vil nu placere dem ved siden af skraldespandene i det offentlige rum i København.

Det sker sammen med en opfordring til borgerne i hovedstaden om at »få en ny pantkultur« ved at benytte kasserne og dermed hjælpe flaskesamlerne, så de ikke skal rode rundt i skraldespande.

– Vi beder københavnerne om hjælp til sikre større værdighed for de mest udsatte i samfundet, skriver borgerinitiativet i en pressemeddelelse.

Læs artiklen »PANTKASSER - for værdighed og genbrug« hos Illegal Magasin.

Besøg Pantbørsens hjemmeside her.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce