Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
reportage
16. maj 2012 - 13:45

Pornoindustriens progressive potentiale

Feministiske sexfilm sigter efter en solidarisk seksualitet, som ikke bare kan ændre pornoindustrien, men også være med til at skabe et frit, lige og solidarisk samfund.

Dette er tredje og sidste del af Sune Køters reportage-serie fra Feminist Porn Award 2012.

Den første del »The man with the pussy« kan læses her og anden del, »Frækt, frivilligt og feministisk«, her.

Så oprandt dagen, hvor award uddelingen skulle foregå i en forhenværende kirke i det østlige Toronto (på samme gade, vi boede på, men to en halv times gang derfra fandt vi ud af).

Vi ankom til kirken i god tid før folk kom, da alle de nominerede blev tilbudt en styling med hår og make-up, før man skulle i rampelyset, et tilbud som vi selvfølgelig ikke kunne sige nej til.

Omklædningsrummet i kirkens kælder emmede af hårspray, korsetter, kunstige øjenvipper og en del balloner, der skulle bruges til Coca La Cremes burlesque danseshow senere på aftenen, som vi hjalp med at puste op.

Stemningen var afslappet, og folk var vildt søde og interesserede i, hvad man lavede, og hvorfor man var der.

Nogle var nominerede – som os selv – mange var pornoskuespillere, nogle skulle optræde eller hjælpe til som frivillige på den ene eller anden måde, og der blev snakket på kryds og tværs.

Highschool promqueen

Man fornemmede, at den (nord-amerikanske) queerporn-kultur og dermed de nominerede var centreret omkring Toronto med Good For Her-folkene, kunststuderende queers som N Maxwell Lander og universitetets sex-studier, og så amerikanerne med blandt andre Courtney Trouble og hendes nofauxxx.com, Tina Horn og Queerporn.tv samt J. D. Ackermans hotmoviesforher.com, og det lod til, at vi – udover Erica Lust og hendes lustfilm – var nogle af de eneste udenfor disse kredse.

Vi blev stylet, Sara lignede en highschool prom queen med opsat hår og blå kjole (syet af hendes datter Olivia), jeg fik også lidt om øjnene, og så var vi ved at være klar og gik op i kirkerummet, hvor folk var begyndt at komme.

Det vrimlede med fotografer, kameraer, opsat hår, nedringede transkvinder med struttende silikone bryster og opstemte transmænd med bakkenbarter og tatoveringer, rigtigt mange kvinder og nogle få mænd, i alle størrelser og hudfarver, dresset op til galla, og spændt op til lir.

Alteret var erstattet af en stor scene og krusifixet af et stort lærred, hvor »Good For Her – Feminist Porn Award 2012« logoet stod og lyste pink op i kirkens disco-røde belysning.

Det er umuligt for mig at beskrive galla showet fra ende til anden og helt sikkert også kedeligt for læseren, så jeg vil i stedet prøve at male med en bredere pensel, så i får en idé om, hvad der foregik.

På scenen som vært for showet var den canadiske »kendt fra TV«-stand-up komiker Elvira Kurt, der i Canada blandt andet er kendt for sin åbenhed omkring sin lesbiske/queer sexualitet, flankeret af performer/sanger/danser Ryan G Hinds, en stor flot afro-amerikansk gay-queer, der stod på balkonen og interviewede de nominerede.

Også Sara blev interviewet og præsenteret som den store danske feministiske porno instruktør og mig, der under hujen og piften blev spurgt om, hvor mange gange, jeg havde skullet gå i seng med Sara for at få lov til at lave musikken, (hvortil Sara til publikums sjofle fryd sagde, at det var en »on-going process«), og om jeg kunne gø som en hund, og da animationen kun blev nævnt i forbifarten, var det tydeligt bagefter, at alle troede, at vi var pornostjerner.

Og vinderen er…

På scenen blev den ene nominering efter den anden læst op under råben og skrigen, efterfulgt af mere eller mindre freaked out performances, der kulminerede i Buck Angels stripnummer med en kunstig pik stikkende op af trusserne, som han til sidst flåede af og afslørede sit køn under stående hysterisk bifald.

Award uddelingen blev forestået af forskellige nominerede og andre implicerede i queer/feminist porn kredsene. Hovedpersonerne fra de sidste dage fik selvfølgelig deres priser.

Buck Angel fik med sin »Sexing the Transman« prisen i kategorien »Most Tantalizing Trans Film«, James Darling vandt »Heartthrob of the Year«, N Maxwell Lander fik »Sexiest Short« med filmen »Emile«, Nenna fik »Hottest Dyke Film«-prisen for »Hella Brown: Real Sex in the City«.

Erica Lusts »Cabaret Desire« blev kåret som Movie of The Year. (Resten af priserne kan ses på Good For Her's hjemmeside).

Man blev bombarderet med billeder af mennesker i hed og vild sex med hinanden (med mange skuespiller-gengangere på kryds og tværs), alle køn og seksualiteter, naturlige kroppe i forskellige størrelser, farver og former boltrede sig i et vildt orgie på lærredet i alt fra humoristiske sexfarcer, til kunstfilm og hardcore close-up porno.

Efter et fantastisk dansenummer, hvor Coco La Creme dansede et sensuelt og humoristisk stripnummer omgivet med balloner, som hun efterhånden knaldede med en nål, sluttede showet virkelig med et brag, og man var så opfyldt af indtryk, at man kun kunne tænke på at komme hjem i seng :)

Indspist men progressivt

Lad mig sige det med det samme: At være til Feminist Porn Award i Toronto har været en fuldstændig vild oplevelse!

Både fordi det er for vildt at møde ligesindede på den anden side af jorden, der også mener at feminisme og en åben og sjov seksualkultur er to sider af samme sag, og at der er ved at komme et stærkt alternativ til enten mandsdomineret porno eller puritansk afholdenhed.

Derudover har det selvfølgelig været fantastisk, at noget så avantgarde og spændende som Feminist Porn Award anerkender det, man laver, kunsterisk, men mest af alt har det været fantastisk, fordi de mennesker, vi har mødt fra forskellige steder rundt omkring, i al deres mangfoldighed, virkelig brænder for det de laver og tror på, at de igennem deres arbejde kan gøre verden til et bedre sted at være.

Hatten af for det kæmpe arbejde, der er blevet lagt i det, også selvom man nogle gange kunne få fornemmelsen af en anelse indspisthed med de samme folk, der gav hinanden priser, men når man tænker over det, er det også klart.

Den feminstiske porno er stadig så relativt undergrund uden de store penge i ryggen, det er stadig så småt, at det trods alt er begrænset, hvad der bliver produceret, og selvom folk til awarden jo emmede af selvtillid og fællesånd, så var folk jo alene med ryggen imod muren i en kamp imod fordomme og stereotype forestillinger, om at være pornograf i politiske kredse, politisk i pornokredse, og bare en freak, der bad om øretæver i samfundet generelt.

Så behovet for en event, der kan samle ligesindede og vise verden, at her er gang i noget stort, er vildt vigtig for enhver progressiv bevægelse.

For at færdes i miljøet omkring award-showet er nok – uden jeg selvfølgelig ved noget om det af erfaring – at sammenligne med at være med, da porno'en blev frigivet i '69 herhjemme.

Alt emmer af friskhed, frivillighed og skæg og ballade. DIY-ånden lever og ånder, folk laver det, de laver, fordi de brænder for det, og de tror på, at det, de laver, betyder noget for verden.

Pornoen er igennem internettet blevet allemandseje, og alle de her mennesker tror netop på, at ved at lave et pornografisk alternativ, hvor etikken og respekten er i orden, kan man ændre pornoen, og ved at ændre pornoen kan man ændre menneskehedens seksualkultur.

Definitionen på femi-porno

Som vi hørte flere eksempler på, er den normale porno industri overhovedet ikke gearet til den feministiske pornos approach. Endnu.

For det er klart, at man stiller sig selv spørgsmålet: Hvad nu hvis mainstream pornoen bare kopierer den feministiske porno? Er det så stadig feministisk porno, eller bliver det udvandet og opslugt?

Sådan som jeg hørte alle snakke om den feministiske porno, er der nogle kriterier, der skal følges, hvis der skal være tale om feminstisk porno.

1) Filmene skal henvende sig (mindst ligeså meget) til et kvindeligt publikum og have særligt fokus på kvindens lyster.

2) Det skal mestendels være kvinder, der står for distribution, produktion, instruktion og ikke kun (men bestemt også) skuespil.

3) Filmene skal udfordre den gængse pornos stereotyper og favne mangfoldige sexuelle udtryk (queer).

4) Alle forhold under filmene skal være frivillige og baseres på skuespillernes egne lyster, og det skal være sjovt at være med.

Når skuespillere f.eks. arbejder på kontrakter, hvor de skal være færdige på et bestemt tidspunkt no matter what, også selvom de har smerter i underlivet eller har det ubehageligt med den anden skuespiller, instruktøren etc. så kan det ikke kaldes feminstisk.

For sex er ikke bare et arbejde, det er et dybt personligt samvær med andre mennesker, og efter min mening må sex-arbejde indebære et ualmindeligt rummeligt frivillighedsbegreb, for at det er i orden.

Historien om bureauerne, Erika Lust fortalte om, taler sit eget sprog: Her får skuespillerne ikke lov til at møde instruktører, før der skal skydes, det vil sige hvis der ikke er kemi, er det bare ærgeligt.

Se interview med Erika Lust her (i tre dele).

 

Sara fortalte mig om en dansk pornoskuespiller, hun hørte fortælle om det umenneskelige i, at han nogen gange stod med en kvindelig skuespiller, der græd, fordi det gjorde ondt (efter 5 timers banging), men hvor instruktøren pressede på med kontrakten i hånden, (hvor pornostjernen så sagde - hvilket Sara selvfølgelig elsker – »Det er jo ikke tegnefilm, det her«).

For det er klart, at der ligger en fare i at tage nogle af punkterne fra femi porno manifestet og ikke andre.

Man kan jo sagtens forestille sig film, der henvender sig til et kvindeligt publikum, men hvor arbejderne arbejder under ligeså umenneskelige forhold. Eller at det er kvinder, der står for produktionen etc., men det ellers kører helt efter de gængse stereotyper.

Våd Front!

Men under alle omstændigheder: Det, at vi ikke bare ser porno som et onde, men noget, der faktisk – hvis det bygger på lyst og frivillighed, åbenhed og respekt - kan være uddannende eller horisontudvidende, kan jeg virkelig se som et positiv.

Og det var også tydeligt, at sex-education var en vigtig del af hele den feministiske porno kultur.

Der var mange af pornograferne og skuespillerne – og ikke mindst Good For Her – der holdt foredrag om lyst, selvudforskning, sex i parforholdet, bigamistiske parforhold, you name it, og de fleste brændte for at hjælpe folk til at finde sig til rette med sig selv og deres seksualitet.

Alt i alt vil jeg runde af med at sige, at jeg er sikker på, at det vi så i Feminist Porn Award kun var begyndelsen til noget, der er kommet for at blive.

Måske kommer det til at ændre porno industrien i en mere menneskelig retning, forhåbentlig så radikalt, at det har en positiv indvirken på vores seksualkultur generelt. Og man kan i sit stille seksual-revolutionsromantiske sind håbe på, at den seksuelle revolution ruller, og at den igennem en fri, lige og solidarisk seksualitet skaber et frit, lige og solidarisk samfund.

Eller skal jeg sige: Våd front!

Besøg Feminist Porn Award på Facebook.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce