Regeringens terrorpakke mødes af kritik

Regeringen fremlagde torsdag en lovpakke til knap én milliard kroner, der rummer 12 konkrete intiativer, som skal styrke de danske myndighders indsats imod terrorisme.

Lovforslagene har været undervejs siden terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris tidligere i sidste måned, men fremlægges også som en reaktion på skudattentaterne den 15.-16. februar i København, hvor en 22-årig islamist dræbte to mennesker og sårede fem politibetjente.

Pengene skal blandt andet gå til forsvarets- og politiets efterretningstjeneste, der ifølge regeringen skal have bedre mulighed for at bryde krypterede meddeleser på internettet, overvåge borgere, der rejser til udlandet, og forebygge radikalisering blandt indsatte i fængslerne.

Juridiske eksperter og venstrefløjen er stærkt kritisk overfor særligt regeringens forslag om, at give efterretningstjenesten flere muligheder for at overvåge »mistænkelige« borgere, da det ifølge forslaget skal kunne ske uden en retskendelse fra dommer.

Læs artiklen »Kritikken hagler ned over regeringen: Terrortiltag er »dybt betænkeligt«« hos Politiko.

Læs artiklen »Med terrorpakken kan FE overvåge danskere i udlandet – uden rettens ord« hos Information.

Læs artiklen »Terrorpakke: Nye it-systemer til politiet og FE skal kunne knække kryptering« hos Version2.

Læs regeringens forslag: »Et stærkt værn mod terror« hos Justitsministeriet.

Enhedslisten: Bekæmp antisemitiske i folkeskolen

Enhedslisten fremlagde samtidig med regeringen deres eget forslag til handlingsplan, der skal dæmme op for radikalisering og terrorisme. 

»Der er brug for nye, skarpe indsatser for at forhindre og forebygge, at terror og politisk motiverede attentater igen rammer vores samfund. Politi og myndigheder har en stor andel i, at terrorangrebet ikke udvi klede sig til noget endnu værre end det, vi så. Men begivenhederne viste også, at der er brug for en skærpet indsats. Der er både behov for beskyttelse af truede mindretal og for forebyggelse af radikalisering i udsatte boligområder, i fængslerne og på andre områder«, skriver Enhedslisten i en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med fremlæggelse af handlinsgplanen.

Modsat regeringen, så nævner Enhedslisten konkret »racisme« og »antisemitiske«, som et nødvendigt mål for indsatsen imod radikalisering.

– Det er uacceptabelt, at man skal gå rundt og være bange, fordi man tilhører en bestemt religiøs gruppe. Der er behov for en vurdering af, om sikkerheden ved religiøse grupper, der føler sig truet, er god nok. Ligesom det er nødvendigt at gøre mere for at bekæmpe antisemitisme og racisme. Det kan man blandt andet gøre ved at sætte mere fokus på netop antisemitisme og racisme i vores fælles folkeskole, udtaler partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten ønsker blandt andet øget fokus på sammenhængen mellem personer i kriminelle miljøer og radikale politiske- og religiøse miljøer, som terrorsagen fra København tilsyneladende er et eksempel på. Samtidig understreges det, at kampen mod terror skal ske indenfor retsstatens eksisterende rammer.

– Der er brug for en fælles saglig diskussion af, hvad der virker, og hvordan vi samtidig sikrer, at vi ikke underminerer retssikkerheden og privatlivets fred, som jo netop kendetegner det frie demokratiske samfund, vi kæmper for, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

Læs pressemeddelelsen »Forebyggelse og undervisning skal bekæmpe radikalisering« hos Enhedslisten.

Læs Enhedslistens udspil her (pdf).

Holder magthaverne i ørene

Ifølge flere på venstrefløjen, så er regeringen og de borgerlige politikeres iver efter at vise handlekraft overfor terrortruslen, potentiale til at skabe endnu flere problemer, end det løser.

Folketingskandidat for SF og blogger hos Modkraft, Leif Donbæk, opfordrer danske journalister til at gå mere kritisk til regeringen og de andre mere eller mindre seriøse politiske prøveballoner, der i ugens løb er sendt i luften. 

»Hvad hjælper det at udvise flere eller at lukke grænserne, når den formodede gerningsmand var født i Danmark? Hvad hjælper det at overvåge flere, når PET, Politi og sociale myndigheder udmærket vidste, hvem han var? Hvad hjælper det at forbyde hyldest til terror? Tror I seriøst de stopper med at mene dumme ting, fordi de ikke må gøre det på Facebook? Listen forsætter,« skriver Leif Donbæk.

Læs bloggen »Journalister, hvorfor svigter I os?« og deltag i debatten hos Modkraft.

En samlet redaktion på netportalen Projekt Antifa skriver i en kommentar til weekendens terrorangreb, at de mener, at den største trussel mod demokratiet kommer fra magthaverne – ikke enkeltpersoner med yderliggående holdninger.

»Svaret er heller ikke en generel udvidelse af statsmagtens muligheder for at gribe ind i befolkningens liv. Det virker åbenlyst, at den kurs man slog ind på efter 11. september, her i landet og med Danmarks deltagelse i USA’s imperialistiske krige i Mellemøsten, næppe har skabt færre potentielle terrorister. Hverken dér eller i vores egen baghave. Svaret er at give alle mulighed for et værdigt liv, udvidelse af demokratiet og aktivt fredsarbejde. Politikernes højrekurs har ikke virket og vil ikke virke fremover.«

Læs artiklen »Den virkelige trussel mod de demokratiske værdier« hos Projekt Antifa.

Se også linksamlingen »Terror og venstrefløj« på Modkraft Biblioteket.