En lang række multinationale selskaber forventes at blive tiltalt for at støtte en højreorienteret paramilitær gruppe og hyret lejemordere til at få ram på fagforeningsfolk i Colombia. Fredsaftalen i landet betyder, at et nyoprettet og uafhængigt colombiansk retssystem skal tage stilling til anklagerne.

En fredsaftale mellem oprørsgruppen FARC og Colombias regering sætter foreløbigt punktum for den væbnede konflikt i landet, der har varet årtier.

I dag bliver der indgået våbenhvile mellem FARC og den colombianske regering, der skal sikre »bekæmpelse af organisationer, der er ansvarlige for drab og massakrer, men det sikrer ikke freden, så længe andre paramilitære grupper og befrielsesbevægelsen ELN, fortsætter deres aktiviteter.

Colombias regering og oprørsbevægelsen FARC anmoder FN om at sende fredsobsavatører til Colombia for at overvåge våbenhvile. En endelig fredsaftale mellem de to parter kan være på plads til marts og stoppe 51 års væbnet konflikt.

Colombias regering og oprørsbevægelsen FARC er nået til enighed om etablering af juridiske rammer for straf af krigsforbrydelser. En afgørende hindring for endelig fredsaftale er dermed ryddet af vejen.

For første gang i 51 år arbejder colombianske soldater og guerillaer sammen om at fjerne miner- Det sker samtidig med nye hårde, væbnede sammenstød mellem de stridende parter andre steder i landet.

Et militært sammenstød mellem colombianske oprørere og regeringsstyrker får den colombianske regering til at ophæve bombestop mod guerillaens baser, men ikke stoppe fredsforhandlinger. Det er positivt, siger Christine Lundgaard, dansk latinamerikakender, som til gengæld har svært ved at være optimistisk i forhold til udfaldet af forhandlingerne.

Colombias præsident Juan Manuel Santos har brugt national mindesdag for borgerkrigens start i 1948 til at annoncere forlængelse af et et stop for luftangreb mod guerillalejre. Dagen også brugt til massedemonstrationer for endelig fredslutning i landet.