Dette er ikke et follow-up til No Logo, bogen om den aktivistiske modstand mod de store koncerner, som jeg skrev mellem 1995 og 1999. Den var et tesebaseret forskningsprojekt, mens Hegn og Led er en nedfældelse af de rapporter, der indløber fra fronterne i en kamp, som brød ud lige omkring det tidspunkt, hvor No Logo blev udgivet. Bogen lå hos trykkeren, da den undergrundsbevægelse, den omtalte, røg ind i den industrialiserede verdens bevidsthed på grund af, hovedsageligt, protesterne omkring WTO’s møde i Seattle i november 1999. Fra den ene dag til den anden var jeg blandet ind i en...