Annonce

Terrorsag
8. december 2012 - 17:11

Forsvarere: Brandstiftelse er ikke terrorisme

Fem unge fra venstrefløjen kan ikke dømmes efter terrorparagraffen. Sådan lød budskabet fra deres forsvarere i den afsluttende procedure inden dommen i stort anlagt terrorsag falder torsdag.

Terror eller ej?

Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da anklager og forsvarere i starten af ugen opsummerede sagen mod fem terrortiltalte mænd med forbindelse til den yderste venstrefløj overfor dommeren og nævninge i Københavns Byret.   

De fem mænd er tiltalt for en række brandanslag mod blandt andet Politiskolen, PET's kantine og Grækenlands ambassade, og er tiltalt for overtrædelse af den såkaldte terrorlov.

– Vi er slet ikke i nærheden af den alvorlighed efter min opfattelse og slet ikke i forhold til, hvad jeg vil kalde terror, sagde Torkil Høyer, der er forsvarer for en af de tiltalte, ifølge Politiken.

Læs artiklen »Forsvarere for danske terrortiltalte: Det er ikke terror« hos Politiken.

Oprør eller terror

Sagen har kørt i Københavns Byret siden den 29. oktober 2012 efter, at de unge mænd blev anholdt i april og maj sidste år.

Tre af de tiltalte blev løsladt i maj 2012 efter over et års varetægtsfængsling, mens to stadig sidder varetægtsfængslet mens sagen behandles i byretten.

Læs artiklen »Terrortiltalte fortsat varetægtsfængslet« hos Modkraft.

Hos anklageren, vicestatsadvokat Bo Bjerregaard, der lagde ud med sin procedure mandag den 3. december, var der ingen tvivl at spore omkring karakteren af de tiltaltes forbrydelse.

– De tiltalte er gerningsmændene, og de har haft terrorforsæt, sagde Bjerregaard ifølge Berlingske i sin procedure.

Han understreger dermed, at han ønsker de fem tiltalte dømt efter straffelovens paragraf 114, den såkaldte terrorlov.

Forsvarerne for de fem tiltalte mænd mener derimod ikke at deres klienter kan dømmes efter terrorloven.

Den ene forsvarer, Torkil Høyer mener snarere, at der er tale om noget »oprørslignende« – som ikke falder under terrorparagraffen.

Læs artiklen »Anklager: Venstreradikale gik efter kapitalen og statsmagten« hos Berlingske.

Forsvarerne mener alle at anklagerne om ildspåsættelse falder ind under den milde paragraf 181, og understregede i deres procedurer, at det aldrig var de tiltaltes hensigt at volde personskade.

– Ingen handlinger er rettet mod personer. Tværtimod er de karakteriseret ved ikke at skade personer. Handlingerne må siges at være af symbolsk karakter eller en slags manifestationer, som ikke har forvoldt nogen skade, sagde Torkil Høyer ifølge Politiken.

Anklageren er ikke overraskende helt uenig.

Læs artiklen »»Der var en god del hash involveret«« hos Modkraft.

En »alvorlig lovovertrædelse«

Spørgsmålet er om de tiltalte kan dømmes for en forbrydelse, der falder ind under, hvad der i terrorloven defineres som en »alvorlig lovovertrædelse«.

Det er nemlig en forudsætning for overhovedet at bruge terrorparagrafferne, da der i straffeloven skelnes imellem en hård og en mild form for ildspåsættelse.

Kun hvis de tiltalte dømmes efter den hårdere paragraf 180 kan de straffes efter terrorloven.

Og for at dømme dem efter denne paragraf er det en forudsætning, at menneskeliv var i overhængende fare eller, at der var tale om omfattende materielle skader.

I sagen om brandanslaget mod Politiskolen i Brøndbyøster, som fire af de tiltalte har kendt sig skyldige i, var ingen liv i fare.

Derfor har anklageren brugt megen energi på at påvise, hvor store de økonomiske skader ville være blevet, i så fald branden ikke var blevet opdaget og slukket.

Det samme hypotetiske argument bliver brugt i forhold til spørgsmålet om at bringe menneskeliv i fare.

Her bruger anklageren brandangrebet på den græske ambassade som eksempel.

Ildspåsættelsen på bygningen kunne have kostet menneskeliv, såfremt ilden ikke var blevet slukket i tide, lyder det fra anklageren.

Beviserne halter

Ifølge anklageskriftet så deltog alle de tiltalte i angrebet på den græske ambassade.

Men bevisførelsen for denne påstand har dog vist sig relativt svag.

Det skyldes blandt andet at det i løbet af retssagen kom frem, at to af de tiltalte kunne udelukkes som medvirkende af PETs egen overvågning.

Men hvad der mangler i hårdtslående beviser forsøger anklageren så at hente hjem på spørgsmålet om de fem tiltaltes hensigt med brandstiftelserne.

For at få de fem mænd dømt efter terrorparagraffen, kan anklageren nemlig også forsøge at bevise, at de tiltalte har haft til hensigt enten at skræmme befolkningen, tvinge myndighederne til at foretage eller undlade at foretage en bestemt handling, eller at destabilisere samfundets grundlæggende strukturer.

Læs artiklen »Græsk terrorsymbol på antændt ambassade« hos Modkraft.

Blev I skræmt?

Anklageren er ikke i tvivl om, at det netop var de tiltaltes mål at skræmme den danske befolkning.

– Hensigten med brandene var at skræmme befolkningen. Motivet var hverken økonomisk, seksuelt eller religiøst, sagde Bjerregaard ifølge Information og spurgte retorisk: »Hvad betyder det andet end terror?«

Læs artiklen »Anklager: Brandattentater er terror« hos Information.

Michael Juul Eriksen, der er forsvarer for en af de tiltalte, tog også fat på spørgsmålet om hensigt.

– Blev I alvorligt skræmt af disse brandstiftelser, hvis I overhovedet hørte om dem? Jeg gjorde i alt fald ikke. Og led landet som sådan alvorlig skade?, spurgte han henvendt til de otte nævninge, der skal være med til at afgøre sagen.

Forsvareren tog også fat på den mere principielle side af sagen.

Michael Juul Eriksen advarede i sin procedure mod at terrorlovene kommer til at krænke demokratiske rettigheder.

– Det er bekymrende, at denne sag begyndte med, at de tiltalte blev spurgt, hvad de stemmer på. Anklageren forsøgte at danne et billede af venstreorienterede, der går til demonstrationer. Efter min mening er det værre at forfølge på grund af politisk overbevisning end at sætte ild til en politiskole, sagde Michael Juul Eriksen.

Der afsiges dom i sagen torsdag den 13. december.

Læs artiklen »Forsvarer: Alt ender jo med at være terror« hos Information.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce