Bitbureauet:
 Politikerne skal tænke sig bedre om

I weekenden modtog Stop Acta Enhedslistens Græsrodspris. I den anledning har vi interviewet Bitbureauets talsmand Henrik Chulu, der også er blogger for Modkraft. Bitbureauet er aktiv i Stop Acta-bevægelsen.

»De kan ikke længere bare presse tingene ned over hovederne på os«.

Sådan konkluderer medstifter af den internetpolitiske tænketank Bitbureauet og talsmand for Stop Acta i Danmark, Henrik Chulu, retrospektivt.

Han ser med stor veltilfredshed tilbage på et forløb med både store demonstrationer og frustrerede EU-parlamentarikere, som er blevet kimet ned af bekymrede EU-borgere.

Han peger i den forbindelse på, hvor nemt det er at organisere modstand via internettet og gøre en forskel, hvis altså utilfredsheden grundlæggende er der.


Acta er det engelske akronym for Anti-Counterfeiting Trade Agreement, og handelstraktaten kom i kraftig modvind i begyndelsen af året med demonstrationer herhjemme såvel som i udlandet.


En afstemning om traktaten i Europaparlamentet til juni afgør Acta’s skæbne i de europæiske lande.

En mand med en sag

Talsmanden Henrik Chulus eget engagement i Acta-bevægelsen går nogle år tilbage. Det var nærmere bestemt i forbindelse med et speciale, hvor han skrev om musik og fildeling på internettet ud fra et geopolitisk og æstetisk perspektiv, at han tilfældigt faldt over de hemmelighedsfulde Acta- forhandlinger.

Interessen var hermed vakt, men det var med stiftelsen af Bitbureauet, at den blev beseglet.

Lidt som at slå katten af tønden

Som internetpolitisk interesseorganisation beskæftiger Bitbureauet sig med alle internetpolitiske spørgsmål, men det var på spørgsmålet om Acta, at Bitbureauet skulle opleve, at der var meget mere at hente.

Andre organisationer som PROSA og IT-Politisk Forening havde »fulgt Acta-processen ihærdigt«,
 som Henrik selv beskriver det, 
men en god bitbureausk idé, lidt held og computersnilde, fik bragt kritikken af Acta »udover nørderne«.

Bitbureauet kodede simpelthen en hjemmeside, hvor man opfordrede folk til at tage kontakt til udvalgte EU-parlamentarikere og ytre deres bekymringer omkring Acta, og lagde den efterfølgende ud på Facebook.

Henrik fortæller smilende, hvordan de oprindeligt havde regnet med, at en håndfuld mennesker måske ville besøge hjemmesiden.

Til alles store overraskelse eksploderede den, og europaparlamentarikeren, Jens Rohde, udtrykte i en pressemeddelelse via Venstres pressetjeneste frustration over mængden af henvendelser.

Til spørgsmålet om, hvorfor lige Bitbureauet fik held til at sprede det kritiske budskab, svarer Henrik: »Man kan sammenligne det lidt med at slå katten af tønden, hvor vi så bare var heldige, at få det sidste slag ind«.

Intet er sikkert

Selvom det endelige resultatet af Acta-afstemningen endnu er behæftet med stor usikkerhed, da en del EU-parlamentarikere endnu ikke har besluttet sig endeligt, så hæfter Henrik Chulu sig alligevel ved det, som han ser som Acta-bevægelsens største bedrift:

»Jeg tror ikke, at de [politikerne, red.] i deres vildeste fantasi, havde forestillet sig, at folk ville gå på gaden imod det her, og jeg tror, at det her er startskuddet til noget, som vi vil se meget mere af.«

Læs »It-aktivister: ACTA er ikke død endnu« 

Læs »Slingrekurs om ACTA« 

Læs »Hele landet på gaden mod ACTA« 

Læs »Modstanden mod ACTA vokser« 

Læs »Massedemonstration mod censur« 

Læs »Pia Dyhr, ACTA og ministerråd er fjender af det frie samfund« 

Læs »EU lusker anti-pirat lov ind af bagdøren« 

Læs »ACTA i krise« 

Følg Henrik Chulu's blog på Modkraft.